
Hvad er normalt?
Hvad er normalt! Her den sidste tid har jeg ikke sovet super godt… ja det sker faktisk også for mig 😊 Jeg hader, når jeg vågner en time før vækkeuret ringer, det er så trælst for på en måde har jeg fået så meget søvn at jeg ikke føler mig træt og på den anden...
Healing
Hvad er Healing
Healing betyder at gøre noget hel igen. Noget har været ude af balance og skal heles. Jeg ser healing som en balancering af kroppens energi flow. Healing er i min optik også ren wellness, hvis du bare trænger til at være god ved dig selv, vil jeg anbefale en god gang healing.
Hvordan foregår healing
Healing foregår ved, at jeg indstiller mig på din energi og den energi, der omgiver os. Jeg bruger min hænder, enten ved blid berøring på kroppen, eller ved at bevæge dem over kroppen. Energien får lov til at arbejde igennem mig, på den måde modtager du præcis den mængde, som netop du har brug for.
Hvad vil du komme til at føle under en healing?
Det er helt forskelligt fra person til person. Nogle mærker sitren og varme, andre mærker slet ingenting. Selv oplever jeg en enorm afslappethed, som kan være svær at finde i dagligdagen. Healingen er en utrolig nænsom og blid behandling. Nogle kan blive berørte under en behandling, og det er helt ok, jeg støtter gerne med en Kleenex.
Efter en healing
Healing er, som før nævnt, en utrolig skånsom behandling. Da healingen arbejder på flere niveauer, kan der forekomme både kropslige og psykiske reaktioner efterfølgende. Det er en del af balanceringen, og efterfølgende kan du opleve større ro og klarhed.
Healing af børn
Når jeg healer børn foregår det helt på deres præmisser. Healingen foregår på samme måde, som hos voksne, men da de er mindre behøver, de ikke helt det samme. Da jeg det er vigtigt for mig at børnene er trygge, vil det forgå på den måde, de selv har mest tillid til – siddende eller liggende.
Healing af børn handler for mig om, at give dem et frirum uden krav – med stilhed og velvære.
Hvorfor healing af børn
Det er min holdning at vores børn er udsat for et stort pres fra mange sider, længere skoledage, mange fritidsinteresser, lektier, indbildte forventninger fra omverdenen, sociale medier og i nogle tilfælde stressede forældre.
Healingen kan være med til at give hele kroppen og psyken et frikvarter og derved få barnet til at hvile mere i sig selv. Har du et barn der har sært ved at finde ro, virker ked af det eller der bare fortjener lidt hygge kan healingen være et valg.
Gratis healing af børn og unge
Indimellem holder jeg åbent for gratis healing af børn og unge mellem 5 og 20 år. Datoer annonceres på Facebook og der kan bookes direkte her på siden. Tiderne bookes efter først till mølle princippet.