+45 23 20 29 12 lenamoeballe@gmail.com

Når vores overskud bliver meget lille eller slet ikke eksisterende, har vi en tendens til bare at knokle derud af, uden at vi egentlig synes det giver mening. Det er ofte fordi at det ikke giver mening i forhold til vores værdier og prioriteter som mennesker. Jeg er ikke fortaler for at vi skal rende rundt i vores egen lille EGO-boble, men min erfaring siger mig, at de værdier vi har, oftest også er til gavn for de mennesker, der er omkring os. Det er lidt som på flyveren – du skal sørge for dig selv, før du søger for andre. Så kender du dine egne værdier, er det bare super – hvis ikke så læs endelig videre.

 

Kompasset

Hvad navigerer du efter til dagligt – hvad ligger egentlig til grund for at du gør som du gør? Hvorfor står du op om morgenen? Har du nogensinde spekuleret på, hvad der er dine egne værdier, og hvad der er indlærte forventninger til dig? Giv det lige en tanke…..

Jeg gik i mange år og troede, at arbejdet var meget vigtigt for mig – faktisk det vigtigste. Jeg blev ved at arbejde hårdere og hårdere. Computeren kom med hjem, så jeg kunne besvare mails om aftenen. Jeg forsøgte at tage en masse initiativer (som jeg ikke fik færdiggjort), fordi det måtte da være vejen frem. Uanset hvad jeg gjorde, blev jeg mere og mere ulykkelig. Stemningen var ikke den bedste herhjemme, og pludselig følte jeg, at familien fyldte alt for meget. Jeg kunne ikke få “ro” til at gøre det, som jeg gerne ville.

Aha-øjeblikket

Jeg besøgte en psykolog, som siger “Med alt det du fortæller, er der slet ikke nogen tvivl om, at din familie er din højeste prioritet” – Undskyld hvad!? Jeg smagte lidt på hendes ord, og hun havde jo ret. Det var derfor jeg blev presset og ulykkelig. Jeg ville jo gerne være mere sammen med dem. Jeg havde en overbevisning om, at det afhang af den type stilling jeg havde… Det er sjovt, at man sommetider ikke kan se skoven for bare træer – men det er nok bare mig ;-)?

 

Værdier og prioritering

At få styr på sine værdier og prioriteter kan være nøglen til en hverdag med langt større overskud, for det bliver så uendelig meget lettere at vælge til og fra, sige til og fra og gøre til og fra. Sidste video jeg lavede talte jeg om at finde ro. Det er vigtigt når du kigger på dine værdier at du gør det ufostyret og at du har ro. Det er dine værdier. Det er dem der er vigtige, når du skal have mere overskud.

 

Øvelse til dig

Se evt. video på Facebook

  1. Tag et stykke papir og del det med en streg ned i midten. Som Overskrift til kolonnerne skriver du henholdsvis “Positive værdier” og “Negative værdier”. Positive værdier er det du gerne vil hen imod/vil have mere af. Negative værdier er det du gerne vil væk fra/have mindre af. Så starter du en brainstorm, nedskriv alle de ting der betyder noget for dig, både negative og positive. Tænk ikke på rækkefølgen, men giv slip. Prøv også at lade dagligdagen ligge, hvis vi begynder at begrænse os af ting omkring os, får vi måske ikke fat i vores inderste værdier. Når hovedet er tomt går du videre til næste trin.

    øvelse

    Eksempel på øvelse 🙂

  2. Tag nu din liste fra før med alle ordene. I denne del af øvelsen skal du til at prioritere 🙂 Kig listen igennem, måske er der nogle af ordene, der dækker over det samme? Hvad betyder hvert ord for dig? Sæt listerne op på ny, men nu i prioriteret rækkefølge fra 1-10 så nr. 1 er det der betyder allermest for dig. Denne del af øvelsen kan måske virker svær. Så er det en god ide at kigge på hvert af ordene du har skrevet. Hvad betyder de for dig? F.eks. har jeg familie til at stå øverst på min liste. Hvad er familie for mig. I denne sammenhæng er det den allernærmeste i min hverdag altså min mand og børn. For dig er familie måske mand, børn, forældre, søskende, onkler og tanter.

 

Hvad kan du gøre nu?

Når du har prioriteret din liste har du et rigtig godt udgangspunkt for at vælge til og fra. Dermed og sige nej til ting som ikke ligger under dine positive værdier og prioriteter. Du kan også bruge det til at se om du faktisk bruger det meste af din energi på dine negative værdier. Gør du det, vil jeg anbefale dig at fortage justeringer, så du bruger din energi på de positive værdier istedet. Bruger du energi på de negative værdier er det at du kommer til at opleve at du er stresset og presset.

Øvelsen kan du bruge i mange af livets aspekter. Familien, jobbet, kærligheden, din egen udvikling osv. Selv bruger jeg værktøjet i mine forløb Fokus på at bryde vaner og jobsøgningforløbet, hvor det er en rigtig stor ressource i forhold til at finde ud af hvad man brænder for og hvor kompetencerne ligger.

Har du mulighed for det, kan du også lave 2. del af en øvelse sammen med én. Få vedkomme til at spørge ind til de forskellige ord på listen. På den måde udfordrer du dig selv til at reflektere over dine værdier. Vælg gerne en person du har tillid til, men som ikke nødvendigvis er aller tættest på dig.

God fornøjelse med øvelsen