+45 23 20 29 12 lenamoeballe@gmail.com

Dagene går i et

Nogle gange kan du måske også mærke følelsen af, at alle dage ligner hinanden. Det samme hurlumhej når man skal ud af døren om morgenen. Manden er taget afsted, for han skal møde på arbejde tidligt, så det er igen dig, der står med morgenrutinen. Aflevere børnene, videre på arbejde. Forsøge at komme igennem bunken af arbejde, så du kan gå hjem med god samvittighed, velvidende, at det ikke kommer til at ske. Køre hjem fra arbejde sammen med de ca. 5.000 andre med samme mødetider som dig. Hente børn. Hjælpe med legeaftaler, lektier, fritidsaktiviteter, huske selv at få løbet en tur osv. Manden kommer hjem, der skal laves aftensmad – spise og måske er I heldige at I alle er hjemme til at kunne spise sammen. Samle op på det I ikke nåede før aftensmad, og få gjort klar til næste dag. Kl. 21.00 rammer du sofaen – med bevidstheden om at det hele starter forfra i morgen…. 

 

GAAAB

Sådan kan det i perioder være hjemme hos os, og jeg hader det af et godt hjerte 🙂 Jeg bliver ofte ret frustreret over de perioder, for det kan da virkelig ikke passe, at det er sådan vi skal leve vores liv! Jeg kan slet ikke rumme den tanke i mit hoved, og jeg bliver ekstra indigneret når nogen kan finde på at sige “Jamen, der er jo sådan det er.” Som om det at lave om på det, er et projekt på størrelse med en marslanding, og man får stoppet sig selv inden man begynder at blive for håbefuld, eller tænke over hvor uoverskueligt et projekt det er.

 

Min hemmelighed

Heldigvis har jeg en hemmelighed, eller det er faktisk ikke så hemmeligt, faktisk er der skrevet bøger omkring det. Så det er viden, der er frit tilgængeligt for enhver, der ønsker at ændre, deres situation. Man kan faktisk få en hverdag, hvor der ikke er så mange bekymringer og to dos – det handler kun om at skifte dit fokus 🙂 (og slippe frygten for, at gøre noget andet end man plejer)

 

Hjemme os os

Hjemme hos os prioriterer vi at indtage vores måltider sammen. Og for et halvt års tid siden indførte jeg “3 ting du er taknemlig for idag” Det var i en periode, hvor det netop kørte, som beskrevet ovenfor. Børnene var sure, min mand og jeg var sure – alt var bare surt! Men når noget ikke er, som man synes det burde være, skal man gøre noget andet end man plejer! Ellers bliver man jo bare ved at få, alt det man ikke vil have…. og hvem har lyst til det. Hver aften, til aftensmad, skulle vi hver især nævne de 3 ting vi var allermest taknemelige for i løbet af dagen. Det blev til alt fra glæde over en skøn legeaftale, vejret, have tegnet, svømmet, cyklet, hinanden, maden vi fik at spise og alt der imellem. Men det gjorde også at vi tog fokus væk fra alt det, som ikke var fedt i løbet af dagen, og så fik det ikke lov at fylde helt så meget.

På mirakuløsvis begyndte stemningen, herhjemme at lette. For vi kunne få gode snakke om nogle ting vi synes er sjove at beskæftige os med, børnene begyndte at finde hinanden på et andet plan, og min mand og jeg begyndte at fokusere på de ting vi vil sammen, og ikke kun dem vi vil individuelt. Skete det her overnight – nej selvfølgelig ikke, men over tid kom det ligeså stille….

 

Det du giver fokus får du mere af

Betyder det så at vi ikke beskæftiger os med alt det vi skal – planlægning, aftaler, rengøring eller hvad man nu ikke synes er sjovt at lave. Nej bestemt ikke – der er nok mere på den front end der nogensinde har været. Det får bare ikke lov til at fylde. For når tankerne myldrer rundt, er det meget svært at se hvad det giver mening at bruge energi på. Men at fokuserer på det der giver energi istedet, bliver de andre ting løst uden at komme til at fylde i tankerne.

 

Ganske simpelt 🙂

 

Synes du det lyder lettere sagt end gjort, det der med at skifte fokus, så lad mig hjælpe dig, for det er faktisk noget af det jeg er allerbedst til og det jeg arbejder med til hverdag 🙂

 

Glaede

Dansen gennem livet

Ingen Madonna For et halt år siden, begyndt jeg at gå til dans - i en alder af 38... det er jo aldrig for sent at lære noget nyt 🙂 Det er hverken tango eller vals men "DANSEGLÆDE". Der er ikke noget , der kan få smilt frem på mig som god musik og dans. Til fester...

Dine bekymringer er helt naturlige

Naturlige bekymringer For at forstå vores naturlige processer, skal vi bare vende hovedet væk fra skærmen og kigge ud i naturen. Bekymringer er som et snevejr. Prøv en dag at sætte dig stille og roligt ned og betragt et snevejr – bare kig på det uden at foretage dig...

Er bekymringer farlige?

Nej en bekymring i sig selv er ikke farlig. Hvorfor skal vi så bruge tid og energi på at blive fri for dem? Jo ser du…. En bekymring er kendetegnet ved ikke at have nogen løsning eller en tidshorisont for en afslutning. Dvs. at når vi tænker/grubler over noget, går vi...