+45 23 20 29 12 lenamoeballe@gmail.com

Uanset hvad det gør os stresset – familie, ægteskab, arbejde, fritidsaktiviteter, overbevisninger, forventninger, børn, skole, eller forældreintra, er det vigtigt at få skabt nogle åndehuller. Og så er det vi skal have fat i klassikeren/klicheen – kald det hvad du vil 🙂 Husk at trække vejret helt ned i maven. Når vi er pressede har vi en tendens til at reagere uden at tænke over hvorfor vi gør, som vi gør. Hvilket vil sige at vi kommer til at fastholde os selv i de situationer, der stresser os. Prøv selv at mærke hvordan du trækker vejret lige nu. Selv har jeg en tendens til at holde vejret når jeg har travlt. Maven er trukket ind, og min vejrtrækning kommer aldrig helt ned i maven. No wonder jeg kan have hovedpine sidst på dagen…. Eller hvad med dine skuldre – sidder de fast helt oppe ved ørene, og forhindrer dig i at lytte når nogle forsøger at fortælle, at du skal sørge for at trække vejret? At tælle til 10 er en anden klassiker til at skabe et åndehul. Inden vi bare reagerer er det en god ting lige at stoppe op og samle sig. Det kan være når du bliver præsenteret for en ny opgave, når nogen siger noget du ikke kan lide at høre, eller at barnet for 120 gang kræver din hjælp selv om de er 12, og godt selv kan tage en tallerken ned fra skabet.

Hvad sker der med vores tanker når vi er stressede

Du kender sikkert godt de der “rystekugler” hvor der en lille figur inden i. Når man så ryster den, hvirvler det rundt med sne eller glimmer. I starten er det ret kaotisk, men stille og roligt falder det til ro. Jeg har lavet en video som ligger på Facebook hvor du kan se hvad jeg mener, samt finde en lille øvelse i at finde ro. Når vi ikke får skabt åndehuller, vender vores sind sig til at reagere frem for at at lige stoppe op og kigge på hvilken reaktion, der er mest anvendelig i situationen. Det bliver meget automat styret hvordan vi reagerer. “Hvem bager til klassefesten” – “det gør jeg”, “hvem kan hente børnene efter fritidsaktivitet” – “det kan jeg”. “Øv skal vi have det til aftensmad igen” – “Øv, jeg er ikke særllig god til at sørge for maden i familien og de sætter heller ikke pris på alt det jeg gør…….min syld….aldrig hjemme….sidder kun foran computeren….min kur kunne jeg heller ikke få til at fungere…..” Hvis vi lige stopper op og tænker godt efter, hvem er det der siger at vi skal reagere med det samme? hvem har besluttet at vi ikke må udbede os noget betænkningstid? Og det sidste eksempel ovenfor – der har jeg været. Det gør ikke noget godt for dig i det lange løb. Når mine børn i dag siger – “Øv skal vi have det til aftensmad igen”, svarer jeg “ja!” og ikke mere. Alle de andre tanker bygger på forventninger, jeg har haft til mig selv. Og de forventninger kan til tider være ret høje.

Inde i roen…

…er der smukt og fredfyldt og vi svæver på en lyserød sky og små søde kaniner hopper omkring os. Nej, det passer ikke. Men inde i roen er der plads. Der er plads til hverdagen. Plads til at glimmeret falder til ro og vi kan fokusere på den ting, der er vigtig for os lige nu og her. Der sker det, at i den lille pause, vi giver os selv lov til at have, hvad enten vi sidder og trækker vejret i 5 minutter, tæller til 10 eller mediterer kan vi få overblikket til at komme med den reaktion, vi har brug for hvis vi gerne vil undgå at blive stresset.

Er det nemt?

Nej det er det ikke nødvendigvis. Det kan være rigtig grænseoverskridende første gang man sidder og kun skal fokusere på sin vejrtrækning. Alt begynder at larme. Selv stilheden kan blive larmende og din krop og dit sind vil begynde at reagere på denne meget uvante situation. Men det er som med alt andet – det kræver en indsats hvis man vil have det til at virke. I stedet for at gå med det selv, så søg fællesskaber, der dyrker roen. Jeg holder selv meditationsaften en gang om måneden, og hører kun at det er positivt og dejligt at få lidt tid med sig selv. Jeg øver mig også sammen med andre, for det er der, jeg kan lære af andre. Så hvad venter du på?